Fødselsforberedelse

Grundig information om et fødselsforløb, hvor du og dine ønsker er i centrum. Der vil indgå en komponent af fødsels-hypnose.

  • Vejledning i muligheder for støtte og smertelindring under fødslen, såsom vand, bevægelse og vejrtrækning
  • Rådgivning om lindring af evt. graviditetsgener via bl.a optimal ernæring
  • Undervisning i redskaber til at imødekomme fødslen, herunder åndedrætstræning og visualisering (coping strategier)
  • Træning i yogabaserede kropsøvelser udarbejdet til at styrke og smidiggøre kroppen, så den lettere kan indtage naturlige fødestillinger
  • Støtte til bevidstgørelse og bearbejdning af tidligere erfaringer med fødsel
  • Guidede afspændingsøvelser (deepenings)
  • Partneraftner inkluderet hvor din partner får mulighed for grundig information af fødslen, jeres valgmuligheder, og for at drøfte sin egen rolle
  • At være en del af et forum, hvor du bliver lyttet til, og hvor der er masser af tid, omsorg og støtte omkring dig og din graviditet

Praktisk information

HOLDKURSER

I SKRIVENDE STUND ER AL MIN TID AFSAT TIL INDIVIDUELLE KLIENTER OG DER ER DERFOR IKKE HOLDSTART PÅ VEJ LIGE NU.

TIL GENGÆLD KAN JEG VARMT ANBEFALE KURSET “TRYG FØDSEL” v/ FØDSELSCOACH OG KOSTVEJLEDER KARINA ISOLDE BALSLEV.

Karinas kurser afholdes i Fødslens Hus Maia, Østerbro, Kbh.

Henvendelse Karina, 40950786

Jeg afholder kurser for:

– Gravide singles og par, som ønsker en dybtgående fødselsforberedelse med masser af tid og plads til dig og din baby

– Kvinder og par, som ønsker at blive gravide, som måske allerede er i et inseminationsforløb, og som ønsker en overskuelig, samlet og realistisk indføring i deres muligheder for at optimere chancerne via bla. ernæring, fertilitetsmassage, og bearbejdelse af eventuelle tidligere, traumatiske oplevelser vedrørende sexualitet og forældreskab

Holdkurserne opstartes løbende i Kbh. K, henvend dig via Kontakt-siden for at høre dato for næste kursusstart.

Du/I kan også vælge et privat fødselsforberedelsesforløb. Holdkurser og private forløb har hver deres fordele. Holdkurserne har den fordel, at I som gravide har hinanden at udveksle erfaringer og oplevelser med, og at gruppen som sådan er en oplivende og bekræftende dynamik. Mændene, hvis sådanne findes, får også chancen for at finde forståelse hos hinanden. Efter fødslerne ses det ofte, at kursisterne fortsætter med at bruge hinanden som det netværk, nybagte mødre ikke altid har med kvinder på samme stadie i livet.

Private forløb har den fordel, at der er bedre tid til fordybelse, og at jeg som din fødselscoach har bedre mulighed for at se netop dig og dine værdier. Nogle mænd har også lettere ved at dele deres tanker i en mere privat sammenhæng. Ved særligt krævende livssituationer kan private forløb være den bedste vej.

PERSONLIG COUNSELLING I SUND FØDSEL

– er en privat fødselsforberedelse, hvor et fuldt kursus i fødselsforberedelse gennemgås hjemme hos dig selv.

Jeg kommer med de kompendier og film vi skal bruge, og med min fulde opmærksomhed på dig og din baby underbygget af min erfaring og viden om den gravide kvinde og om fødsel.

Via samtale, træning af fysik og åndedræt, guidet afspænding, at se fødselsfilm og snakke dem igennem, og en komponent af fødsels-hypnose, finder frem din drømmefødsel og indstiller dig på den med de metoder, der er rigtige for netop dig.

Ved et privatforløb mødes vi f.eks 4 gange i 2 timer.

Du kan sagtens bestille en enkelt mødegang for at se, om det er noget, du har lyst til at gå videre med.

I mange tilfælde vil det være en god idé, at din eventuelle partner er med en eller flere af mødegangene. Partnerdagene foregår i fuld respekt for individuelle grænser og kønnenes forskellighed 🙂

Vi vil normalt lægge mødegangene på hverdage ml. 10-15. Jeg kan dog være fleksibel, da der i den moderne kvindes virkelighed ofte vil være mange ting, der skal passe sammen.

Ring eller mail og husk at skrive din terminsdato, så laver vi sammen en datorække.

Hvis du har lyst til at snakke med tidligere kursister og høre om deres erfaringer, for derved bedre at kunne tage stilling, er du velkommen til at skrive til mig via Kontaktsiden og få telefonnumre på nogle af dem.

Flere mødegange med hjælp til familiedannelsen kan efter fødslen aftales efter behov.

EFTERFØDSELSFORLØB:

Hvis du har født, og der er noget, det undrer eller forstyrrer dig omkring din fødsel, er du velkommen til at tage kontakt og fohøre dig om, hvad jeg kan tilbyde dig.

EFTERFØDSELS-GRUPPER

Et supplement eller alternativ til din mødregruppe. Deltagelse på fødselsforberedelseskurset Drømmefødsel eller Sund Fødsel er en fordel, men ingen betingelse.

I et trygt forum præget af feminine værdier, med masser af tid, plads og omsorg til dig og din baby, og til udveksling af erfaringer, tilbyder professionel vejledning og rådgivning fysisk og psykisk om alle facetter af den helt specielle periode i livet, som barselstiden udgør.

Det er en fantastisk tid, men kan også være en sårbar tid med mange nye spørgsmål.

Det er dog næsten sikkert, at alle dine spørgsmål er blevet stillet før.

En vigtig del af efterfødselsforløbet er instrueret babymassage, som er med til at få familien optimalt fra start. Du lærer en grundform, og med den som ballast finder du og dit barn efterhånden jeres egen unikke form og rytme.

Herudover kan vi komme ind på bl.a genoptræning af bækkenbund, samlivet efter fødslen, barnets sygdomme, efterfødselsreaktioner hos kvinder og mænd, og spørgsmålet om Den Perfekte Mor – findes hun?

Save

Save

Save

Save